Uanset hvilket produkt du skal designe, skal du have styr på de gældende krav og standarder. Disse er med til at sikre, at designet fungerer optimalt og sikkert, samt at kvaliteten på designet er i top – især i forhold til produktionsprocessen.
Hvis du følger de rette standarder og klasser, vil slutproduktet blive i langt bedre kvalitet. Det betyder, at der ikke er det samme behov for kvalitetstjek, hvilket kan reducere omkostningerne for tests.
Standarder er også med til at sikre, at alle bruger den samme terminologi, hvilket kan mindske risikoen for forsinkelser og ændringer i produktet. Hvis du ikke har valgt den rette standard, kan det altså have betydning for både produktion og omkostninger.
Standarden er derfor et vigtigt punkt i designet, fordi den dækker hele processen – fra du designer dit kredsløb til du monterer komponenterne og tester det i sidste ende. Derfor er det afgørende at få den rigtige standard på plads fra start, så du kan tage udgangspunkt i de korrekte elementer og krav.
Den standard, du skal tage udgangspunkt i, er den internationale IPC standard, der er opdelt i tre klasser:
- Klasse 1: Generelle elektriske produkter
- Klasse 2: Elektroniske service produkter
- Klasse 3: Elektroniske produkter med høj pålidelighed
Hver klasse indeholder specifikke krav og specifikationer til det enkelte produkt, og det er derfor afgørende at opretholde disse gennem hele din designproces.
IPC Klasse 1 – Lave krav
Elektroniske produkter som vi bruger på daglig basis. Standarderne for disse er mindre strenge, for eksempel for en transistorradio, hvor kravene til kompleksitet er lavere.
IPC Klasse 2 – Medium krav
Produkter og services som forventes at kunne køre hele tiden uden at gå i stykker. Eksempelvis industrielle produkter såsom servere eller strømforsyninger.
IPC Klasse 3 – Høje krav
Denne klasse er til produkter til kritisk brug med meget høj pålidelighed. Det kan være produkter som pacemakere, militærprodukter eller satellitter, hvor der er meget høje krav.
Under de forskellige klasser findes der igen et utal af numre, der tilhører forskellige dele af processen. Valget af standard og klasse er derfor en af de overvejelser, man skal gøre sig tidligt i processen.
Wise tip! 
Tænk over, hvad det er for en type af produkt og hvilken standard, der bedst matcher produktet. Skal det laves efter klasse 1, 2 eller 3?
Først når du har valgt standarden, kan du vælge de forskellige komponenter. Hvis dit produkt hører ind under klasse 3, skal du vælge komponenter af høj kvalitet. Kvaliteten af komponenterne skal altså matche kvaliteten af printpladen.
Hvis vi eksempelvis tager udgangspunkt i standarden IPC-6010, kan du her finde regler omkring printtypen, uanset om der er tale om et almindeligt, stift print eller et flex print. Under den specifikke standard og klasse finder du eksempler på dimensioner på via’er, kontaktdimensioner, hvor store de skal være, når du designer dem, og meget andet.
Wise tip! 
Hvis du vil lære mere om de forskellige IPC standarder og klasser, kan du med fordel tage et kursus hos IPC International Inc., hvor du vil få alle de rette færdigheder.